Psykolog samtaler
Når du gennemgår en svær periode eller står overfor en stor udfordring, kan det være hjælpsomt, at du søger professionel hjælp i dit liv. Der kan være forskellige årsager til, at du søger hjælp. Når du kommer til samtaler hos mig, vil du opleve elementer af beroligende vejrtrækningsøvelser, små meditationer, samtaler med fokus på dig og det liv du lever, dine værdier og den måde de kommer til udtryk på i dit liv. Du vil også opleve at få ideer til redskaber og værktøjer du prøver af mellem vores samtaler.
I samtalerne arbejder vi med at få øje på nye muligheder og at hjælpe dig til at tage styringen i dit liv, hvor det er muligt.